Om området

hav

NATUR OG SEVÆRDIGHEDER
Fra sommerhuset er der ikke langt til Vesterhavets dragene sandstrande og bølgebrus. Hele året rundt er turen gennem klitterne og til vandet en obligatorisk del af en tur i sommerhuset.

Tag cyklerne med og tag en tur mod enten nord eller syd af Vesterhavsruten 1 – den kører næsten lige forbi sommerhuset.

Mod nord kommer man efter ca. 10 km. cykling eller vandring i klitlandskabet til Husby klitplantage der har en en sjov naturlegeplads og en kunstigt anlagt badesø med ferskvand. Super godt til børn. Der er også flere løberuter der starter ved Husby Kirke eller Græm Strand.

Cykler du mod syd kommer du via et fuglereservat og Stadil fjorde til Søndervig eller måske Hvide Sande. Der er også cykelsti til Staby og videre til Ulfborg.

I Søndervig er der mange forskellige ferie-aktiviteter for store og små og badelandet Lalandia

Ringkøbing er charmerende sommer og vinter og Naturkraft er et besøg værd. Det samme er Lemvig, Struer, Holstebro og Thyborøn.

Vi kan også anbefale en guidet tur i bunkerne på vestkysten eller et besøg i Kaj Munks præstegård. Ringkøbing-Skjern museeum står for rundvisningerne og mange andre tilbud. 

Mod nord-øst byder området omkring Nissum Fjord på mange kultur og natur oplevelser – blandt andet det nyrenoverede Strandingsmuseum i Thorsminde. 


DAGLIGVARER
I sommerhalvåret (ca. påske-efterårsferie) har Vedersø Camping (800 m) og den dertilhørende Købmand åben (7:30-17:30)

I Ulfborg (10 km) er der både en Netto (8-22 alle dage) og en ABC-Lavpris.

I Sønder Nissum (7 km) er der en Lokalbrugs  og i Søndervig (20 km) ligger en stor Menu, der har et stort udvalg og åben året rundt.


LOKALE PERLER
Vi kan meget varmt anbefale et besøg i Vestkystens gårdbutik 16 km. af landevejen mod Søndervig. De har åbent hele året (10-17) og sælger hjemmelavet is, ost, delikatesser, kød, god øl og lokale delikatesser. Læs mere.

Vores franske butik i Fjand er et besøg værd – vinbar og madhus indrettet i det tidligere vandværk! Læs mere her.

I Ulfbog Kirkeby ligger Hedekaffe – et lokalt kafferesteri og konditori. Læs mere.

Nørre Vosborg har en meget anbefalelsesværdig brunch i weekenden – og meget at byde på året rundt. Læs mere.